Genki har i år udvidet gratisområderne, så den almene befolkning også har mulighed for at lære lidt om Genki, anime, manga, og cosplay.

Genki (for børn)

Periode: Hele weekenden

Genki er gratis for børn under 13 år, så længe de er i følgeskab med en betalende værge. I år har vi ingen begrænsning for hvor mange børn under 13 en betalende værge må have med.

Madområde

Periode: Hele weekenden

Tidligere Genki har madområdet været en del af det indhegnede område, som krævede billet at komme ind til. I år har vi dog valgt at lave om på det, ved at indhegne et lidt mindre område, og derved gøre madboder tilgængeligt for alle, inklusiv forbipasserende!

Så hvis du gerne vil få stillet sulten og prøvet noget nyt, så tjek vores madboder ud!

OBS! Madområdet befinder sig udenfor Farum Arena, og de individuelle madboder har egne åbningstider.

Expo Hall

Periode: Søndag 10:00-16:00

Som så mange forrige år, holder vores forhandler- og kunstnerrum åbent for offentligheden om søndag, hvor du kan komme ind og købe japanske snacks, slik, anime, manga, merchandise, og meget andet. Foruden det kan også købes kunst og nipsgenstande hos de mange kunstnere.

Indgangen til området er indgangen til Hal 3, der vender ud mod Stavnsholtskolen.

Grafen

Periode: Fredag & lørdag 13:00-18:00

Genki har fået lov til at låne Farum Kulturhus’ biograf, Grafen, til at vise de senest licenseret anime i Danmark, takket være Crunchyroll. Indgang er gratis – ingen billet eller forhåndstilmelding påkrævet.

OBS! All anime er med japansk tale og engelske undertekster

Farum Bytorv Mini-golf

Periode: Fredag 11:00-16:00; lørdag 11:00-15:00

Farum Bytorv har åbnet op for deres mini-golf baner, der er gratis for alle iført cosplay (normalpris: 5,- per spil).